Hospital desinfektionsmidler vs nosokomiale infektioner

Betydningen af et desinfektionsmiddel på hospitalet på hvert hospital er enorm. Omkring 2.000 mennesker i Schweiz dør hvert år på grund af infektioner erhvervet på hospitalet. Det er cirka ti gange antallet af trafikdødsfald. Modstandere hævder, at hvis politiet skulle inspicere hospitalets hygiejne i stedet for at foretage hastighedskontrol, kunne omkring ti gange så mange liv reddes …

Ingen ved, om dette er sandt, men det er en kendsgerning, at optimal hospitalshygiejne med velegnet desinfektionsmiddel kan forhindre mange af disse infektioner.

HOSPITAL HYGIEJNE

Hvorfor hospitalshygiejne med desinfektionsmiddel på hospitalet?

Hospitalets desinfektionsmiddel sørger for tilstrækkelig hospitalshygiejne. Definitionen af ​​hygiejne er “videnskaben, der beskæftiger sig med vedligeholdelse af sundhed” – profylakse for at forhindre sygdom. Som regel betyder bedre hygiejne færre (infektiøse) sygdomme. Problemet er ikke mangel på viden, men snarere arbejdet (og omkostningerne) med at sikre god hospitalshygiejne på den ene side og en vis “organisatorisk blindhed” eller træthed med hensyn til løbende overholdelse af de kendte hygiejnestandarder for hospitaler og læger. praksis på den anden.

Omkostningerne som følge af mere effektive hygiejnestandarder kan dog inddrives via besparelserne ved at undgå sygdom i første omgang. En lavere risiko for, at personalet bliver smittet, betyder færre fravær på grund af sygdom. Derudover vil have en lavere infektionsrisiko sammenlignet med andre hospitaler øge en kliniks omdømme og gøre det mere attraktivt for især private patienter.

Hospitalshygiejne: definition og koncept

Hospitalshygiejne er defineret som den medicinske specialisering i forskning og implementering af specifikke hygiejneforanstaltninger på hospitaler, der yder ambulant og ambulant pleje. Dette inkluderer medicinsk praksis, der udfører ambulant kirurgi. Hospitalshygiejne inkluderer procedurer afledt af forsigtighedsforanstaltninger for patienter og retningslinjer for personalets sikkerhed (arbejdssikkerhed og forebyggelse af ulykker).

Et hygiejnekoncept handler primært om at vælge en række sammenkoblingsforanstaltninger for alle afdelinger for at forbedre hygiejnen på hospitalet. Sekvensen for udvikling af et koncept (analysere, evaluere, definere foranstaltninger, implementere, overvåge) og kvalitetssikre (planlæg, gør, tjek, handle) hjælper med at skabe en passende struktur til hygiejnekonceptet.

Til at begynde med udføres en analyse af de kritiske punkter og svagheder i det nuværende hygiejnekoncept, ligesom med et HACCP-koncept. I anden fase hjælper resultaterne med at evaluere forebyggende tiltag, hygiejnebestemmelser og procedurer til dekontaminering (sterilisering, desinfektion med hospitalsdesinfektionsmiddel, antiseptiske midler, ventilation og klimaanlæg osv.) Og til at begynde at udvikle og evaluere kvalitetssikringsmetoder.

Hospitalshygiejne ved hjælp af desinfektionsmiddel på hospitalet: juridiske krav og direktiver

Hvert land har juridiske krav, som skal konsulteres, når konceptet udvikles. I Tyskland udgør f.eks. Loven om beskyttelse mod infektion (IFSG) det juridiske grundlag for hygiejneforanstaltninger på hospitaler, mens epidemiloven i Schweiz opfylder det samme mål. Komiteen for hospitalshygiejne og forebyggelse af infektion (KRINKO) ved Robert Koch Institute (RKI) udsender anbefalinger med trin for at sikre hospitalshygiejne regelmæssigt.

I Schweiz er Swissnoso – det nationale center for forebyggelse af infektion – autoritet og kompetent partner, når man optimerer hospitalshygiejne og bekæmper nosokomiale infektioner. Netværket koordinerer handlinger og indsamler sager til statistiske formål. Robert Koch Institute udfører denne opgave for Tyskland. Især er det kendt for listen over RKI-desinfektionsmidler, som inkluderer hospitalsdesinfektionsprodukter testet til desinficering på hospitaler. Det indeholder også en liste over visse rengøringsmidler og desinfektionsmidler, dvs. hospital desinfektionsmiddelrenser.

Praktiske hospitalshygiejnetips: hænder

Det er tragisk, at på trods af Semmelweiss indsigt i vigtigheden af ​​håndhygiejne på hospitaler er en stor del af nosokomielle infektioner stadig forårsaget af forurenede hænder.

WHO’s retningslinjer for håndhygiejne inden for sundhedspleje: et resumé. WHO, 2009, anbefaler:

Håndhygiejne med alkoholbaseret håndvask

• ANVENDELSER: Rutinemæssig desinfektion før og efter direkte kontakt med en patient.
• VARIGHED: 30 sekunder.

Det er vigtigt at fugte hænderne regelmæssigt, da regelmæssig kontakt med alkoholbaserede hånddesinfektionsmidler kan tørre ud og give sprækker i huden.
Der skal anvendes et passende hånddesinfektionsmiddel på hospitalet.

Håndhygiejne med vand og sæbe (håndvask)

• ANVENDELSER: Når hænderne er synligt forurenede, f.eks. Med blod eller andre kropsvæsker. Efter brug af toilettet.
• VARIGHED: 40 til 60 sekunder. 

Berøringsfri vandhaner og mild flydende sæbe fra en sensordispenser samt engangshåndklæder er obligatoriske for at forhindre hænder i at blive forurenet efter vask.

Uddannelse og inspektioner

Selvom enhver medarbejder på hospitalet er opmærksom på vigtigheden af ​​håndhygiejne, kan stress, rutine, demotivering og almindelig glemsomhed føre til en gradvis desensibilisering omkring problemet. Derfor er det vigtigt at have et inspektionsorgan adskilt fra det sædvanlige hierarki, som regelmæssigt inspicerer hygiejne på hospitalet og giver feedback. Svampeprøver kan f.eks. Tages i periodiske stikprøver. Det har vist sig effektivt for forskellige eller endda konkurrerende klinikker og hospitaler at inspicere hinanden.

Praktiske hospitalshygiejnetips: overflader

Sekundære overflader (f.eks. Gulve, vægge osv.): Disse skal behandles med egnede overfladerensere, hvis det er nødvendigt tilsat desinfektionsmiddel på hospitalets gulv. Vigtigt: det er obligatorisk at bruge et rengøringssystem, der forhindrer, at patogener distribueres. Et mopping-system som Vileda Sweep System i stedet for den forældede mopp-og-spand-metode er ideel til optimal hospitalshygiejne. De nyeste trends og undersøgelser fra Skandinavien (som Freiburg-metoden) tager dette et skridt videre og går ind for renseri ved hjælp af støvbindende mikrofiberpuder. Renseri har vist sig at være et funktionelt alternativ eller supplement til hospitalets hygiejne, som fortjener yderligere overvejelse.

Primære overflader / kontaktflader (f.eks. Tastaturer, dørhåndtag, telefoner, berøringsskærme, håndtag osv.) Tør / desinficér med et desinfektionsmiddel fra hospitalet fra RKI-listen og en engangsserviet.

Risikoen for modstandsudvikling (især et problem på store hospitaler) gør det fordelagtigt at kombinere systemer med forskellige effekter eller bruge skiftevis hospitaldesinfektionsmidler med forskellige mekanismer (f.eks. Oxiderende desinfektionsmidler).

Rygning: For yderligere at optimere hygiejnen såvel som under udbrud og for at forhindre resistente patogener tilrådes det at udføre yderligere aerosoldesinficeringshospitaler ved hjælp af Sanosil Q-Jet-systemet for at sikre tilstrækkelig dækning af alle overflader i det forurenede område.
Denne type system er fremtiden for hospitalshygiejne.